Godt at vide om:
Rygning er som udgangspunkt ikke tilladt i vores lejemål.
Rygning i lejemålet medfører meget store omkostninger til istandsættelse. Nikotin og tjære sætter sig på og suger ind i vægge, lofter, gulve og inventar. Det kan kun fjernes ved mekaniske at skrabe maling og tapet af, høvle eller udskifte gulve mm., eller ved overmaling med nikotinspærrende lag.
En husorden er er en samling af fælles regler for alle beboere og deres gæster i ejendommen. Formålet er at passe på både ejendommen og udendørsarealerne, samt at undgå, at beboerne er til gene for hinanden med unødvendig larm og lignende forhold.
Du finder din husorden sammen med din lejekontrakt.
Som oftest betaler lejer en standard aconto-betalinger for vand og varme. Det er et fast beløb, som du betaler hver måned sammen med din husleje. Beløbet svarer til det forventede forbrug. En gang om året opgøres dit reelle forbrug. Den opgørelse vil vise, om du har forbrugt mere eller mindre end dine aconto betalinger dækker. Det er i denne opgørelse du enten vil få penge tilbage eller få en efterregning afhængigt af dit forbrug.
El afregner du typisk direkte til forsyningsselskabet. Du skal derfor selv meddele forsyningsselskabet, at du flytter ind eller ud af lejemålet. Du vil derefter modtage en endelig forbrugsopgørelse fra dem.
